|
Når hjertet er med på job
Vi kan betales for det arbejde vores hænder udfører og de tanker vores hjerne udtænker. Men vi kan ikke betales for det som vores hjerter kan give. Det er her vi finder medfølelse, stolthed, ansvarlighed, engagement, omsorg og meget andet værdifuldt, som andre mennesker har glæde af. Når vi har hjertet med på job, gør vi det frivilligt...og det har kæmpe betydning for flere end vi tror.
Jeg har på de seneste oplevet 2 arbejdspladser, hvor medarbejderne har valgt, at have hjertet med. Toftegården i Jordrup hvor min bedstemor har opholdt sig i de sidste 5 år af hendes liv, er en af dem. At blive mødt af personale med venlighed, tålmodighed og ikke mindst forståelse er måske for mange en naturlighed og forventeligt, men ikke desto mindre, er det menneskelige kvaliteter som personalet frivilligt vælger, at give til både de gamle og pårørende. Det en glæde at opleve, hvor nænsomme og respektfulde personalet er i en travl hverdag.
Det, som jeg har bemærket gennem mine FISH! briller er de små ting de gør og siger. At det er ok, at jeg ringer flere gange, at de kan huske mit navn og at de fortæller små dagligdagsting om min bedstemor og reder hendes hår, præsic som hun ønsker det. Tiden på Toftegården var ikke kun en tid for min bedstemor, det var også en tid for os i familien... der skal så lidt til at gøre andre glade. Tak til Bentha, Monika, Stine, Inga, Grethe, Mette, Marianne og alle jer andre.
Det er ikke så ofte, at vi skal møde bedemanden, men ham måtte jeg have hjælp af. Alle burde opleve, at møde en bedemand. Her er et menneske som er i stand til på allerfineste vis at forene profesionalisme med respektfuldhed, medfølelse og rummelighed på en gang... overfor fremmede mennesker, endda mennesker i sorg.
Jesper Andersen fra bedemandsforretning Søren Erik Andersen i Kolding havde på passende vis hjertet med på arbejdet. Det har ikke kun betydning for oplevelsen af alt det, der skal tages stilling til, når et menneske dør. Det er også effektivt. Når vi bliver mødt med rummelighed og medfølelse kommer vi hurtigere igennem det praktiske, nemmere igennem afskeden og jeg tror også at det har stor betydning for hvordan vi bearbejder den efterfølgende tomhed der naturligt opstår.
Gennem mine FISH! briller, var det igen de små ting som gjorde mig glad. Det var tænkepauserne, tålmodig gentagelse af muligheder og roen. Jesper Andersen valgte at stå helt stille et øjeblik ved sin bildør, med hænder foldet, som bedemænd er bedst til, inden han åbnede døren og satte sig ind, for at køre væk med min bedstemor. En lillebitte gestus, men den var så fin og den gjorde os pårørende utrolig glade.
Tak til Jesper Andersen og jer andre der hjalp os.
Denne historie har jeg valgt at skrive fordi, det ikke er en selvfølge at mennsker har hjertet med på arbejde. Når du oplever det, værdsæt det og du, som tager hjertet med hver dag, uanset hvilket job du udfører ... tak.
Lilly´s barnebarn, Mette
De er så flinke hos FONA …
Sådan lød en kendt radiokædes slogan i 60’erne. Radiokæden lever stadig. Men sloganet har de ikke længere. Og det er lige netop det, denne artikel vil handle om: Har vi værdier eller ej? Og hvis vi har dem, hvad bruger vi dem så til?
Hvad er en værdi?
En værdi kan defineres som et princip, en filosofi eller en ledestjerne som guider vores tanker, beslutninger og handlinger. En værdi er samtidig et valg. Du værdsætter visse typer af adfærd nok til vælge dem frem for adfærd du ellers ville have valgt tilfældigt.
Disse øjebliksvalg afgør, hvor god du er til at nå dine mål på længere sigt. Hvis du har vanskeligheder med at nå det du ønsker dig, så må du først forsikre dig om, at du er dine værdier. Din adfærd viser dine ægte værdier. Men hvis du ikke identificerer og fokuserer på det du ønsker der skal guide dig, så dukker adfærd op tilfældigt og sporadisk, ud fra hvordan du har det eller hvordan din dag har formet sig. Den effektive tilgang er at du identificere de værdier, der hjælper dig til at opfylde dine mål og så gøre dem til en del af alt, hvad du gør.
Noget om værdier til DIG: Vælg dine værdier
Det er mest effektivt for dig, hvis du vælger nogle få værdier, som helt og holdent bliver dine. Her er nogle du kan vælge imellem:
Anerkendende
Balanceret
Omsorgsfuld
Kreativ
Demokratisk
Rummelig
Effektiv
Engageret
Etisk
Venlig
Fleksibel
Lykkelig
Hjælpsom
Ærlig (PS. Der er flere, hvor de kommer fra!)
Når du har valgt en værdi må du i gang med at definere værdien. Hvad forstår du ved den? Hvordan ser du ud, når du er den? Hvilke ord bruger du, når du er den? Hvordan hjælper værdien dig, når du er i en vanskelig situation? Hvordan hjælper værdien dig, når du fx skal invitere gæster til din fødselsdag?
Gør dine værdier synlige
Det forpligter at vælge værdier. Det er en af pointerne. Og så kan du lige så godt gå hele vejen. Det virker faktisk først, når du går hele vejen. Fortæl andre om dine værdier. Skriv dem på dit visitkort, i din autosignatur, på din hjemmeside, på hoveddøren, i bagruden på din bil, få dem trykt som plakat og print dem altid med ud, når du skriver dit navn. Så ved vi alle hvem du er og hvor vi har dig.
Lev din værdier
Nu skal du så i gang med at bruge værdierne aktivt: Tænke på dem, tale om dem, handle på dem. Dine værdier vil være mest tydelige i din adfærd. Når du vinker til buschaufføren. Når du giver fuck-fingeren til cyklisten. Når du følger medborgeren over gaden.
Bed om anerkendelse
For at du kan finde ud af, hvor god du er til at leve dine værdier kan du spørge din familie, dine venner og din omgangskreds: Hvilken adfærd kan du foreslå mig, så jeg bedst muligt er i overensstemmelse med mine værdier? Nyd alle de forslag du modtager:
’Én af dine værdier er venlighed. Jeg så, at du vinkede til en buschauffør i går. Prøv om du kan vinke til endnu flere i den kommende uge.’
’Samtidig så jeg, at du havde fuck-fingeren fremme. På hvilke måder stemmer det overens med din værdi, når du samtidig får at vide, at det var mig, der var cyklisten?’
Noget om værdier til DIN VIRKSOMHED
I radiokæden Fona havde de formuleret et slogan, formentlig i overensstemmelse med deres værdier. Her havde de fat i noget rigtigt. Når medarbejderne i en virksomhed har valgt værdierne er næste skridt at proklamere dem, gøre dem officielle og offentlige. Nogle formulerer en sang med værdierne i. Andre skriver dem på deres hjemmeside. Andre igen får trykt T-shirts med lovende budskaber og bannere, der hænger synlige steder i virksomheden. Det er forpligtende måder at proklamere sine værdier på. Men da det er medarbejderne (ledere og medarbejdere) der har valgt værdierne, så er det indlysende, at iværksætte medarbejdervenlige tiltag, så alle kan huske værdierne og bruge værdierne.
Nu følger det store og spændende arbejde med at VÆRE værdierne. Hvad betyder egentlig denne her værdi? Sådan her ser jeg ud, når jeg er den værdi. Her er et billede af mig og en kunde, hvor jeg er vores første værdi.
Processen går ud på at tænke, tale og handle i overensstemmelse med værdierne. Leder til leder. Medarbejder til medarbejder. Leder til medarbejder. Medarbejder til leder. Medarbejder til kunde. Det bliver til mange samtaler om mig og min adfærd. Ja, og hvilken effekt vil det have i jeres virksomhed?
Vi kunne ikke gøre det uden dig!
Tredje og sidste element af din virksomheds værdiproces er at FEJRE det. Normalt når vi forbereder en fejring, så dekorerer vi et rum med balloner og flag og har champagnen på køl. Hvad nu, hvis vi lægger lige så mange kræfter i at dekorere det ’følelsesmæssige rum’ med påskønnelse, anerkendelse, komplimenter og opmuntring.
Vi ønsker alle at blive anerkendt for vores anstrengelser. Vi ønsker at den anerkendelse skal komme fra lederne og kollegerne. ’Vi ønsker at anerkendelsen kommer i rette tid og på den rette måde: Kære Benny, tak fordi du hver dag minder os om at vi skal virke fantastisk sammen, tak fordi du altid stråler som 2 sole. Vi kunne ikke gøre det uden dig.’
Det er også ganske rart at blive anerkendt af kunderne, leverandørerne, samarbejdspartnerne, myndighederne. Som en virksomhed sagde for nylig: ’Her arbejder vi ikke på at få skriftlige klager, vi arbejder på at få skriftlig anerkendelse.’
Noget om værdier til DANMARK
Der tales ofte om ’de danske værdier’. Politikerne udtaler sig og henviser til dem, som om de stod nedskrevet et sted og er kendt af alle. Det gør de ikke. Vi kan da hver især godt finde på nogle værdiladede begreber, men de bliver ganske tilfældige. Jeg har igennem længere tid forhørt mig hos adskillige danskere, som alle bliver lige lange i blikket og lidt forlegne. Så nævner de nogle elementer. Ingen siger det samme. Altså er vi endnu ikke enige om ’de danske værdier’. Lad os få dem formuleret. Lad os proklamere dem. Lad os leve dem. Lad os fejre dem. Lad os sammen gøre Danmark til vores værdifulde plet på verdenskortet.
Artiklen er skrevet af Michael Meinhardt, FISH! i Danmark – moving you. Firmaet arbejder med adfærd i forhold til værdier lige fra valg af værdier til at sætte dem i spil og til at holde liv i dem. Kontakt Michael Meinhardt her michael@fishdanmark.dk
Drengen på badminton-banen
Hvis man vil være en god badminton-spiller, må man øve sig. Det gør jeg. Lørdag morgen stiller jeg mig op et kvarters tid før de øvrige spillere ankommer. Jeg lægger 5 bolde klar og øver mig på at serve. Det er vigtigt, hvordan man server. Jeg synes selv jeg er ret god. Bolden bevæger sig tæt forbi nettet og lander næsten hver gang lige i krydset, der midt på banen. Jeg kan også variere serven, så bolden lander ude i grøften eller ved en forreste baglinje.
Jeg skulle lige til at gå i gang, da en drengestemme fra banen ved siden af siger: Hej, kunne du tænke dig at lære en ny serv? Jeg drejer hovedet og ser en gut på 10 til 12 år, fuld af forventning. Det kunne jeg rigtig godt, svarer jeg. Så viser han mig, hvordan jeg med venstre hånd skal holde bolden og så i sidste øjeblik, før ketcheren rammer, vinkle bolden til venstre. Herved slår jeg bolden mod venstre og det vil overraske serve-modtageren. Mit første forsøg lykkes. Mine efterfølgende forsøg går også perfekt. Ja, det hele går så godt, at jeg grinende henvender mig til drengen igen, for at høre hvor han har den serv fra. Drengens far er også blevet nysgerrig nu. Han kendte heller ikke den serv.
Jeg viser serven videre til andre spillere og de bliver lige så overraskede som jeg selv.
Senere møder jeg drengen igen, og jeg stiller ham flere nysgerrige spørgsmål om Peter Gades nye slag og om han har prøvet dem. Ork, ja, svarer han, alle os i ungdomsafdelingen øver os på dem, og vi er faktisk ved at blive ret gode til dem.
Jeg var ganske lettet og overrasket denne lørdag formiddag. Tænk bare, at en ung gut gider forstyrre en ældre gut med en ny ide. Han var helt tryg ved at henvende sig og han talte åbent og ærligt om sin egen formåen og succes. Herligt, at der stadig kan foregå inspiration fra ung til ældre, så alle bliver glade. Tak til dig, unge gut.
Ak ja, hvor henter jeg min inspiration? Tillader jeg hvem som helst at servere ideer? Må det foregå hvor som helst? Hvilke reaktioner har jeg på andres ideer? Har det konsekvenser for inspirationskilden, hvis ideen ikke var ny?
Pete, april 2010
Støvsugeren og colaen
Det er min tur til at købe familiens nye støvsuger. Sidste gang bestemte min kone. Nu er det min tur. Den skal være gul og den skal hedde Nilfisk King.
Der er ingen tvivl i mit sind. Da jeg er en mand gør jeg, hvad andre mænd ville gøre. Jeg finder den hjemmeside, hvor man kan sammenligne priser på en Nilfisk King. Efter nogle få minutter er jeg allerede på vej mod den forhandler, der har den billigste vare. Butikken ligger hvor den skal. Nilfisken står også hvor den skal. Jeg snupper lige nogle ekstra støvsugerposer i farten. Det bliver godt det her. Så kan jeg og konen fortsætte direkte til kassen.
Der ved kassen står en ekspedient og hun scanner varerne ind og spørger: ’Er det på navn?’
Det spørgsmål forstår jeg ikke, så jeg kigger forvirret på ekspedienten og på min kone: ’På navn…?’
Ekspedienten ser tvivlen i mit ansigt: ’Nå, det er det ikke.’ – og så nævner hun en pris, der ligger et stykke over den pris jeg læste på skiltet og på hjemmesiden. ’Det er ikke den rigtige pris!’ skynder jeg mig at sige.
Nu er det ekspedientens tur til at kigge på varen og på skærmen og se lidt forkert ud i ansigtet: ’Så har du taget den forkerte vare!’ – siger hun forsvinder ud bag ved. Lidt senere kommer hun tilbage med ordene: ’Den var mærket forkert.’
Situationen begynder at gå mig lidt på. Det er jo ikke lige det jeg ønsker mig, når jeg tager ud for at indkøbe ny støvsuger.
En ganske anderledes oplevelse var det at bestille en cola på KL1139 fra Amsterdam til København. Flyet er godt booket og stewarden kæmper med forfriskningsvognen og bestillingerne. Det fyger gennem luften med ord som øl, juice og vand på et utal af sprog. Alligevel tager han sig tid til være nærværende, fokusere og levere det lille ekstra. Hans lille ekstra er, at sætte plastickruset fast i dåsens lille ring, så det stritter festligt ud i luften. Tre af dem på række på hans lille bakke er et festfyrværkeri. Så meget kan man også være til stede, blot for en lille og ubetydelig forfriskning.
Sådan kan man nyde adfærd og opdage mennesker, der har valgt at være der for os. Når jeg oplever hende med støvsugeren og ham med colaen, så er jeg ikke i tvivl om hvem jeg vil være. Hvem vil du være?
Pete
Relationen er mere værd end guld
Her til morgen genlød medierne af nyheden om, at en af vores store banker havde indført en 'whistleblowerordning', så enhver medarbejder nu anonymt kan 'anmelde' en kollega, der udlåner penge for vildt og rådgiver om tvivlsomme investeringer.
Ups, hvad blev der lige af alle de smukke og gode intentioner om feedback, coaching, instruktion og ledelse? Ja, den blev så lige annulleret og erstattet af en simpel stikkerordning. 'God morgen, stikker'. 'Ja, god morgen til dig, stikker'.
OK. Lad os slå fast, at der sker fejl i vores banker (lige som i alle andre brancher) - små og store fejl. Men intet menneske har brug for at gå på arbejde og så føle sig omgivet af stikkere fra han træder ind ad døren.
Man går på job af 2 grunde. For at tjene til livets ophold. Og for at udvikle sig sammen med kollegerne og kunderne (relationerne). Derfor har virksomheden nogle strukturer (bygninger, systemer, borde og stole). Og derfor har virksomheden nogle medarbejdere, nogle mennesker af kød og blod, der er udstyret med en hjerne, nogle hænder og et hjerte. Som bekendt er hjernen og hænderne til at købe. Hjertet skal virksomheden gøre sig fortjent til. Gennem relationen gør virksomheden (lederne og de øvrige medarbejdere) sig fortjent til hjertet.
Og hvad er det så lige hjertet rummer? Det rummer bl.a. lysten. Lysten til at udvikle relationerne. Lysten til at være kreativ. Lysten til at samarbejde. Lysten til at udføre sit arbejde. Lysten til at give kollegaen feedback, coaching, instruktion og ledelse. Kort sagt: Lysten til at hjælpe.
Den lyst kan forsvinde. Så pas på den. Den er meget værdifuld. Så snart I installerer en telefon uden nummerviser i Revisionsafdelingen og beder medarbejderne om at anmelde upassende udlånsadfærd, så gør I jer IKKE fortjent til medarbejderens hjerte længere.
Så hvad nu hvis I fortsatte ud ad den gode vej I allerede har valgt? Feedback, coaching, instruktion og ledelse. Gode dyder, der blot skal bruges hele dagen igennem.
Sådan udvikler man en støttende kultur,fuld af gode relationer, der fortsat skabes og udvikles. Rigtig god fornøjelse med coachingen!
Pete, december 2009
FISH! er ikke målet
Forleden afholdt vi endnu en af vores FISH! intro formiddage. Der var fuldt hus, stemningen var god og alle bidrog med gode indfald og historier med mening.
Vi startede med at udforske begrebet INVITATION og AT INVITERE (FISH! er måden vi hver især udfører vores arbejde på. Denne måde eller filosofi kan ikke påtvinges andre. Men man kan godt invitere andre til FISH!). Det kom der nogle spændende vinkler på. Når man inviterer, må man gøre det så godt man kan. Det skal være spændende, lovende, iøjnefaldende, inspirerende, sprudlende.
Man kan samtidig snildt invitere til bidrag fra deltagerne, bede dem om at forberede sig, tage en 'præsentation' med. Med en invitation kan man altså godt skabe forpligtelse og engagement. Alternativet er, at alle blot møder op og forventer at modtage. Det bliver en hård opgave for mødelederen.
Da nu formiddagen i forvejen handlede om DEN LEVENDE LEDER og LEDEREN, SOM DEN LEVENDE INVITATION, så var overensstemmelsen fin.
Nej, FISH! er ikke målet, det er ikke FISH! vi skal opnå eller besejre. FISH! er en dynamisk rejse, som lades op af fantasien. Når vi først er blevet inspireret af mulighederne, så vil vores handlinger, vores oprigtige samtaler og alt det vi reflekterer over blive til skridt på vejen til helt nye muligheder.
Derfor er du hermed også INVITERET til at træde frem og begynde byggeriet af jeres bedst tænkelige arbejdsplads.
Pete, oktober 2009
|
